“You’re all gorgeous and you come from money, so you have to be hyper-vigilant, okay? You have to be on your guard.”
Den vestlige verden er i forandring i en skala som det ikke er set siden murens fald. Det er fristende at se væk fra verden og koncentrere sig om det nære, om de små ting. Jeg mener dog, at det er en farlig vej at gå, hvis det bliver for ensidigt. Vi er også – som deltagere i demokratiet – nødt til at holde øje med, hvad der foregår: at være opmærksomme. At have udsyn.
Jean-Baptiste-Camille Corot: Solitude. 1866. Public Domain.
Ordet vigilant er et fremmedord i det danske sprog, men det betyder at være vagtsom, vågen, opmærksom. Lige som det engelske ord i det indledende citat, der stammer fra serien The White Lotus (S3, E3).
Ironien er, at kvinden og moderen selv, der siger dette til sine børn, som en kollega udtrykte det, er “helt væk fra vinduet”, og ude af stand til at se, hvad der foregår lige foran næsen af hende, til dels fordi hun er afhængig af beroligende medicin. Det er både sjovt og pinagtigt at være vidne til. I det hele taget er det svært for mig at se The White Lotus på grund af dens satire og de pinlige scener, der udspiller sig. På metaplanet er ironien, at selv om den faktisk udstiller rige vestlige turisters dårlige opførsel, manglende evne til selvindsigt og priviligieblindhed, er der en stigende efterspørgsel på netop denne type rejser. Turisme – og afsmag for turisme – er dog ikke et nyt fænomen.
Skal man vælge engagement eller eskapisme?
Om man skal vende sig væk fra verden i denne overvældende tid eller eskapere er en diskussion, der også tages op i det seneste afsnit af radioprogrammet Divisionen på P1 , trukket hårdt om mellem “nyhedsholdet” og “nyhedseskapisterne”. Det handler om at finde en balance mellem de to yderlige punkter. En af medværterne siger endvidere – og det er en god pointe – at kunst og kultur ikke blot er eskapisme, men også en mulighed for at sætte de ting, der nu sker, i historisk kontekst. Han læser fx Milan Kundera, hvilket jeg (også) stærkt vil anbefale.
Intentionen med dette blogindlæg er at tænke på de små ting. Så her kommer 5 små opdateringer eller anbefalinger, som du kan bruge måske som eskapisme, måske som kontekst:
For det første: Prima Materia er blevet opdateret. Den har også fået et nyt tema, det samme som mine øvrige hjemmesider og blogs. Selvom jeg ikke længere skriver på Prima Materia, skulle den ikke bare forvitre, for der er 590 tekster på den om stort og småt, herunder om kærlighed, magi, alkymi og tarot. Mine øvrige blogs er også blevet opdateret. Derimod er min engelsksprogede blog Lapis Philosophorum helt blevet fjernet fra nettet, men jeg vil se om der ikke gemmer sig nogle guldkorn i back up-loggen, som kan oversættes og tilflyde Visdommens bog med tiden.
For det andet vil jeg skrive en kort introduktion eller manual til I Ching, som kommer til at ligge på netop Visdommens bog. Det skyldes at jeg den anden aften sad og rodede rundt i brudte og brudte linjer, transformerende linjer etc. og jeg ville gerne have en kort introduktion eller manual, der beskriver en metoden og principperne i I Ching.
For det tredje bragte Weekendavisen en oversigt med forslag til en europæisk kanon, hvortil de bad læserne om at bidrage. Mit bidrag var blandt andet Jung og hans analytiske psykologi. I det hele taget kan jeg anbefale læseren at lave nedslag i denne kanon, uanset om man ønsker eskapisme eller kontekst eller vil fordybe sig i et nyt emne, der knytter an til europæisk kultur. I samme udgave af Weekendavisen kan man også finde et interview med bogelskeren Alberto Manguel, måske den nulevende person, der minder mest om kulturpersonligheder som Jorge Luis Borges og Umberto Eco, og den nulevende indehaver af verdens største private bogsamling.
For det fjerde er jeg ved at læse en bog om Europæerne, som jeg vil anbefale1. Den handler om, hvordan der i Europa i det 19. århundrede blev skabt en kosmopolitisk kultur. Den ene – og for mig mest interessante – af de tre hovedpersoner, der bruges som prismer for fremstillingen, finder dog næppe ind i en europæisk kanon, idet han var russer. Han var dog den mest europæiske russer og den bog, han skrev om Rusland og som blev hans internationale gennembrud, blev faktisk skrevet i Frankrig. Det er Turgenev og hans En jægers optegnelser2.
Turgenev tilbragte megen tid med at rejse igennem Europa på kryds og tværs i det 19. århundrede, og han klagede ironisk nok over masseturismen, der på grund af det udvidede jernbanenet gjorde det muligt for middelklassen at rejse Europa tyndt med en rejsefører i hånden. Men der var forskel på den dannede og (mere eller mindre) velhavende rejsende, der havde mulighed for at opholde sig i længere perioder i Schweiz og Italien, og turisten, der havde færre midler og mindre tid til sin rådighed.
For det femte, hvis du vælger at blive hjemme i din tønde, og være alene med dig selv og de/det nære, vil jeg anbefale to nyhedsbreve, som jeg selv er begyndt at abonnere på. Det ene er Niels Lyngsøs nyhedsbrev på siden Pragmatisk buddhisme med en medfølgende ebog til nybegynderen udi meditation (hvilket jeg selv er). Niels Lyngsø er snart aktuel med en ny bog, der netop er en førstehjælpsbog (var jeg lige ved at skrive) til den, der gerne vil lære at meditere eller som har forsøgt sig tidligere uden held. Det andet nyhedsbrev er Ole Ditlev Jensens nyhedsbrev Søndagslisten på hjemmesiden 20 skridt. Han giver tips og tricks til en hverdag med mere ro, fordybelse og langsomhed. Blandt andet opforder han til at skrive dagbog eller blive hjemme en hel dag i pyjamas.
Det var lidt af hvert. Tag det du kan bruge og lad det være, som du ikke kan bruge. Se tv-avis eller The White Lotus. Læs Turgenev eller Thomas Mann. I det hele taget: læs, konsultér oraklet eller meditér, hvis du leder efter meningen med det hele gennem introspektion.
Som nævnt mener jeg, at vi må forsøge at finde balancen mellem det at følge med, at være opærksomme og så nogle gange tillade os at hvile, at vende os væk fra verden. For at for at være i balance må vi også tillade os at tage vare på sjælen, at opsøge ro, fordybelse og stilhed.