“Towards whom does the girl in the picture turn with such depth of feeling?”
I denne uge har jeg været alene. Min datter er ude at rejse. Min søn er hos sin far. Og jeg har været ramt af en virus med hovedpine, feber og stor utilpashed. Jeg har ikke været på arbejde og jeg måtte aflyse mine aftaler.
Så det eneste væsen jeg har været i kontinuerlig kontakt med er min kat, der som samtalepartner lader meget tilbage at ønske, idet den synes ganske indifferent i forhold til mine menneskelige overvejelser.
Jeg har læst, spist – men ikke meget, og sovet – meget. Ude i verden er der sket alt muligt, som er skræmmende og omvæltende. Mens der i min egen lille verden er sket absolut ingenting. Her har været stille.
Jeg har levet som en eneboer.
Det har været en mærkelig oplevelse, der bringer tankerne tilbage til coronatiden, og måske er det netop corona, som jeg har haft.
Jeg har dog læst en helt vidunderlig bog1 om den nederlandske maler Johannes Vermeer, der sætter hans kunst ind i den rette historiske, kunsthistoriske og idéhistoriske kontekst. Og som giver en noget anden fortolkning af hans malerier, fx det mest berømte Pige med Perleørering (end i romanen/filmen).
Det rummer en gåde, som måske kan anes, hvis vi tænker på at den portrætterede pige hed Magdalena – og at hun, ifølge forfatteren, personificerer en helt anden Magdelena …
“If we are looking at her, and she is looking at Jesus, then we must be standing in his shoes.”
Desværre skal bogen afleveres nu. Men jeg vil anskaffe den, og skrive om den igen – for ikke nok med at den sætter Vermeer ind i hans rette kontekst, så fortæller den også meget om, hvem de fleste af hans malerier var malet til og hvorfor. Fortrinsvist en meget speciel gruppe af kvinder.
Og den sætter igen hans sociale cirkel ind i en større kontekst, der handler om Nederlandene og deres løsrivelseskrig mod Spanien og senere Frankrig, og som peger på de europæiske ideer om tanke- og trosfrihed og om oplysningstanken. Tankegods, som er en væsentlig del af den europæiske arv, og som ikke mindst er vigtig for os europæere at huske på nu.
Bogen har med andre ord sat en masse tanker igang i min alenehed.
Og a propos alenehed, så har jeg fået bekræftet for mig at jeg kan holde ud at være alene: at jeg så at sige mestrer ensomhedens disciplin.
Men nu trænger jeg til at komme ud i verden igen.
- Vermeer : A life lost and found af Andrew Graham-Dixon. 2025 ↩︎
“If we are looking at her (Magdalena), and she is looking at Jesus, then we must be standing in his shoes.”
Meget interessant kontant udlægning af det som i kristendommen kaldes ‘Kristi efterfølgelse’.
Ja, det var også det jeg tænkte på da jeg læste det.