I alkymien er der ikke som i kristendommen et syndefald. Syndefaldet eller fejlen vil være ikke at holde kolben i gang.”
2025 gik over i historien som et år, hvor nogle brudflader åbenbarede sig og begyndte at blive til store “cracks” i fundamentet – i mangel af bedre ord. Både virkeligt og virtuelt. Vi ved ikke, hvad dette nye år vil bringe. Meget tyder på, at vi nu er i en tid, der bringer mindelser om mellemkrigstiden. Og de 80 års fred efter Anden Verdenskrig, som vi har nydt godt af i Vesteuropa, er nu uigenkaldeligt forbi.
Det, der kaldes den gamle verdensorden er forbi – men spørgsmålet er er om det ikke i virkeligheden er den gamle verdensorden, der er vendt tilbage?
Det kollektive og det individuelle spiller sammen på måder, der for det enkelte menneske kan være svært at gennemskue. Det gælder om at kunne udholde polariteten mellem det indidviduelle og det kollektive. Det vil sige ikke at forfalde til kun at orientere sig mod sin egen boble på den ene side, og på den anden side: ikke at fare vild i verdens gang, som den enkelte har så lidt indflydelse på. Jeg tror, at der er en følelse i det kollektive, som som mange mennesker deler – en følelse af udmattelse.
***
Og det kræver dedikeret vedholdenhed ikke at give efter for udmattelsen, men finde på strategier til at omgå den. En stille og stædig besluttethed om at vedblive at være interesseret i det, der nu betyder noget for én. Og at holde fast i, at det er og har værdi for én.
Og jeg vil opfordre læseren til at overveje, hvad dette er for dig?
***
For mig har 2025 været et år, hvor jeg har gjort mindre af det, som jeg altid siger til mig selv, betyder mest: min kreativitet – at skrive. Det betyder noget for både min vitalitet og min intensitet, når jeg ikke passer kolben.
En illustration fra The Vessels of Hermes – an Alchemical Album (ca.1700) fra Manly Palmer Hall Collection.
Det har resulteret i, at jeg kun skrev 4 indlæg her på Kvintessensen. Men når jeg tænker nærmere over det, er der 7 ting fra 2025, som jeg har gjort og som jeg vil fremdrage her:
- Jeg skrev en artikel i Tidsskrift for Psykoterapi om kærlighed i jungiansk perspektiv, Foreningen af modsætninger, der udkom i februar 2025.
- Jeg blev færdig som jungiansk psykoterapeut og indmeldt i psykoterapeutforeningen i juli.
- Jeg skrev et essay på Jung for Alle om ondskab.
- Jeg deltog i IAAPs kongress i Zürich med en poster om det onde i det flydende moderne i august.
- I september holdt jeg et oplæg om kynikerne for Halsnæs filosoferer.
- Jeg har fornyligt skrevet mit eventyressay om Fitchers fugl om og fået det optaget i vinterudgaven af det amerikanske tidsskrift Jung Journal. Jeg tror at det publiceres i januar eller februar.
- Jeg har deltaget i podcasten Jung i Virkeligheden med Lilla Monrad. Her talte vi også om det onde, Fitchers fugl og om min kommende store opgave på Junginstituttet, der også kommer til at handle om det onde. Denne podcast udgives i januar.
Så når jeg ser på, hvad jeg faktisk har udrettet i 2025, er jeg ganske tilfreds med min egen indsats. Også selvom ikke har skrevet så meget her, som jeg kunne have ønsket.
***
Men i 2026 vil mit andet nytårsforsæt være at skrive mere her og på Jung for Alle. (Mit første forsæt er at læse mere). Det hænger både sammen med at holde kolben i kog, og så hænger det sammen med at jeg ikke længere vil beskæftige mig med det onde. I det mindste vil jeg ikke gå igang med nye projekter om det emne.
Jeg holder fast i at skrive min store opgave (i daglig tale kaldet “Final”) på Jung-instituttet om det, men jeg er nødt til at have et andet projekt eller emne, der kan afbalancere det. Min erfaring er nemlig, at selvom det er vigtigt at tale om det onde og forholde sig til det, er det også et emne, der slider på sjælen og på kroppen. Det kan forekomme at være et emne, som ånden kan jonglere med intellektuelt, men det er et anliggende for hele ens væren.
Det har det i det mindste været for mig. Og det har udmattet mig.
***
Så til hvilket emne eller til hvilke emner, skal jeg vende mig for at holde gryden i kog? Og for at skabe en bæredygtig balance til arbejdet med min Final. Med bæredygtig mener jeg et emne, der kan bære mig igennem. Her tænker jeg på især to emner, som jeg er begyndt at interessere mig for.
Det ene er Animus. Det andet er Sapientia eller Sophia – Visdom. Og om disse to emner, vil jeg begynde at kredse i min skriverier i det nye år.
Dét er mit andet nytårsforsæt. For begge peger frem mod det som hele Opuset for mig handler om.
Dedikationen til Sjælen.