Drømmen og skyen

Dette projekt startede med en drøm. Jeg fortæller aldrig offentligt om mine drømme. Men i dette tilfælde vil jeg gøre en undtagelse. Min kollega og veninde der skriver om japansk kultur på Hanafubuki har åbenbart påvirket mig.

Ihvertfald drømte jeg om en japaner, en ældre herre, der var ked af, at et brudepar havde haft det ulykkeligt efter bryllupsceremonien. Det viste sig, i følge japaneren, at grunden var at der var blevet taget billeder under ceremonien.

Da jeg vågnede tænkte jeg på, om de fleste mennesker egentligt tænker på, at de billeder, de tager ikke ligger i “skyen”, men på konkrete servere, der kræver en masse energi (ligesom denne blok gør). På mange måder er ideen om “skyen” ganske bekvem – og luftig.

Der bliver lige så mange billeder i minuttet nu, end der blev i hele det 19 århundrede – eller var det 20. ? Det er vildt at tænke på. Har vi brug for alle de billeder? Hvad bruger vi dem til? Og glemmer vi i processen vores indre billeder, vores drømme?

Den næste tanke, i min tilstand mellem drøm og vågen, var at skrive om det. Og den næste indskydelse igen var en klar besked om at starte en blok med navnet Kvintessensen Så det gjorde jeg – straks efter at jeg stod op.

Og det er så her vi er nu.

Det er naturligvis op til dig, om du vil følge min blok. Det er med vilje at jeg skriver blok – fremfor blog. Dette er en skriveblok. Det skal være enkelt. Og derfor er de billeder, som ordene her skaber i dit og mit indre, vigtigere end konkrete billeder – selvom der vil være billeder her.

Det er naturligvis svært at sige, hvor det bringer os hen. Men intentionen, som jeg skriver på den indledende sige, er at det for mig har et bredere sigte. Det er er ikke terapeutisk for mig at skrive – på samme måde som før – på det personlige stof. Denne side og denne blok har et kollektivt sigte. Og på den måde er det dog alligevel terapeutisk.

Men jeg vil forsøge at være mere lige til. Nok filosofisk og psykologisk – men mindre mystisk og introspektiv – håber jeg – end tidligere.

Drømmen og skyen. På en måde betegner det ganske godt, hvad det handler om. Hvad fortæller vores (kollektive) drømme os? og hvad er det vi lægger – projicerer op – i skyen?

Ordet kvintessens betyder i daglig tale det væsentlige. Og mit mål er at skrive om netop det væsenlige – og om helheden, der er mere end summen af delene.

Come – Walk with me.

4 thoughts on “Drømmen og skyen”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *