Nye og gamle projekter

Jeg har kastet mig ud i en række nye projekter i efteråret:

Jeg har forenklet de indledende sider på denne blok, så det også for mig selv er mere overskueligt, hvad dens formål er.

Jeg er begyndt at læse Den røde bog (Liber Novus) af C.G. Jung i en lille sluttet kreds af andre interesserede. Jeg kommer til at skrive mere om den Røde Bog og læsningen af den senere hen.

Jungs oprindelige Røde Bog (kilde: Wikipedia, LOwens)

Jeg har genoplivet mit ønske om at skrive en bog om tarot. Det skyldes at jeg mødte én, der er lige så interesseret i tarot som jeg selv, og han inspirerede mig til at tage ideen op igen. Det betyder, at jeg har skabt en søsterside til denne, der hedder Visdommens bog. Den handler udelukkende om tarot og er struktureret som et kursus.

Jeg læser og skriver en del – eller forsøger at gøre det i den udstrækning min tid tillader det. Lige nu er jeg ved at skrive en artikel om Katten til Jung for Alle. Der er i det hele taget ved at komme et godt flow på Jung for Alle

– og i min egen kreativitet. Jeg håber, at I nyder efteråret.

One thought on “Nye og gamle projekter”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *