Om At blive i besværet

At blive i besværet. Der er noget ved dette udtryk, som virker tiltrækkende på mig. Jeg har vendt og drejet det i min bevidsthed længe.

“At blive i besværet” er den danske titel på en bog af den amerikanske tænker Donna J. Haraway1Donna J Haraway: At blive i besværet : om at skabe slægt i chthulucæn. Mindspace : 2021., som jeg næppe kommer til at læse. Nogle bogtitler har det med at tale til én.

(Og nogle gange har de det også med at løsrive sig fra værket, og komme til at betyde noget i sig selv. Det gælder navnkundige værker som Dekameron, Symposiet, Catch 22, 1984, Fahrenheit 451. Og ideen om det machiavelliske, fra Machiavellis Fyrsten, selvom forfatteren selv ikke nødvendigvis var en fortaler for det han beskrev. Så er der Münchhausen, som gav navn til begrebet om at lyve – eller være vildt fabulerende, også på andres vegne. Et tredje eksempel er Casanova, den notoriske forfører, som i øvrigt var bibliotekar. For ikke at tale om det faustiske, fra Goethes Faust.)

Dette udtryk – At blive i besværet – taler også til jungianeren i mig. For Jungs analytiske psykologi handler i høj grad om at blive i besværet. I kolben, i temenos, i og med de svære følelser, de svære situationer og relationer. Både i det terapeutiske rum og i livet, i hverdagen. I stedet for at flygte, trække sig og afslutte relationer.

Hieronymus Bosch – ydersiden af Triptykonet Lysternes have (1490-1510)

Jeg har skrevet indlægget om Pærevællingen på baggrund af en konfliktfyldt situation, der blev løst eller udholdt, fordi de involverede parter blev i besværet. Det indlæg handler også om, at vi før eller siden kommer til at skulle tage endnu en portion af pærevællingen, for sådan er livet nu engang – og det er prisen for at indgå i meningsfulde relationer. I stedet for at være alene.

Vi kan ikke undgå besværet. Alternativet er døden, uanset om vi taler om den fysiske død eller en følelsesmæssig død, hvor vi undgår relation fordi det er for svært og besværligt. Hvis vi vil forblive i live, både i kød og blod, og følelsesmæssigt og mentalt, er vi nødt til at blive i besværet. Besværet fordrer vores tilstedeværelse i krop, sjæl og ånd.

Eller snarere; bevidstheden om at være i besværet kræver vores tilstedeværelse og nærvær i krop, sjæl og ånd. Vi kan være i besværet på to måder. Den bevidste måde og den ubevidste måde.

Det betyder ikke, at vi kan vælge at være i besværet eller ikke at være i besværet.

Vi har valget mellem at være i besværet på en bevidst måde. Eller at være i besværet. There is no escape.

Okay. Vi vælger alle at være i besværet på en ubevidst måde på forskellige tidspunkter. Alkohol, spil, sukker, binge streaming, kokain, computeren, telefonen … Og selve ideen om at have undgået alle disse farer og være clean and good kan også være en måde, hvorpå vi forsøger at undgå besværet. Det kaldes spirituel bypassing.

Men uanset, hvilke strategier vi anvender for at undgå besværet, fx ved at afsondre os fra verden og undgå at følge med i hvad der sker, sniger besværet sig ind på os, fordi vi er i verden med og som vores kroppe. Det er muligt, at vi ikke er af verden. Men vi er i den. I hvert fald i et stykke tid. Når vi ikke længere er i verden er vi dog for altid fri for besværet.

Og når vi er i verden, i livet og i besværet vil vi møde modsætninger, som er næsten umuligt at udholde. De vil flå i os, de vil skurre imod hinanden som sten i vores indre. Som grus der kværner rundt og ikke lader os i fred.

Det er så her, at C. G. Jung kommer ind i billedet. Han om nogen lærte os værdien i at kunne udholde spændingen imellem modsætninger, uden at forfalde til enten den ene eller den anden pol. Uden splitting, uden polarisering, uden at forfalde til én sandhed. med andre ord; at blive i besværet. I kolben. I circulatio.

Det indre såvel som det ydre.

Og så er der en anden udfordring. Nogle gange er vi nødt til at tage en beslutning, om hvor eller hvordan vi står i besværet. Så på den ene side har vi værdien af at kunne udholde spændingen i modsætningerne og blive i modsætningen uden at forfalde til den ene eller den anden pol. På den anden side har vi det nogle gange indefra kommende, nogle gange udefra kommende krav om at tage et standpunkt, fx af etisk eller af sjælelig art. Det er i sig selv en modsætning vi skal udholde.

Uanset hvad vi vælger har det konsekvenser. Både for os selv og andre.

Men vi bliver ikke fri for besværet. Vi kan lige så godt blive i det.

Glædelig Jul & Godt Nytår.





Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *