Kunsten ikke at blive skør …

Bjørnen sover hedder en børnesang. Men pludselig er bjørnen vågen og brøler os ind i ansigtet. Bjørnen som vi ellers er gået varligt rundt om – og forsikret os selv om at den nok ville sove videre, ikke angribe.

Bedst som Coronaepidemien var ved at slippe sit tag i os, satte en ny virkelighed ind. Lige efter Rytteren på den blege hest kommer nu Rytteren på den røde hest dundrende over stepperne: Krigen er kommet til Europa. Igen.

Og lige nu er det ikke til at sige, hvordan situationen udvikler sig.

En jungiansk bog hedder Minding the Self1Murray Stein: Minding the Self, 2014 Og den titel har jeg også tænkt over – blot med et lille twist: Minding the mind, minding the soul. Hvordan passer vi på os selv, vores bevidsthed, vores livsgejst i disse tider. Især efter udmattelsen oven på corona-epidemien. Hvilke mentalhygiejniske tiltag kan vi gribe til? Hvordan kan vi undgå at blive skøre i en tid præget af frygt? Hvordan tager vi vare på vores sjæl?

Min moster sagde engang til mig, at når man har børn, må man ikke miste håbet. Og nu har vi brug for håb. Ikke blot på egne børns vegne, men også på andre børns vegne, på vores egne vegne og på menneskers vegne, der lider langt værre end os i denne tid.

Så hvordan undgår vi at miste håbet og bevare et nødvendigt mentalt overskud, en bevidsthedsmæssig resiliens?

Her er nogle af de ting, der hjælper mig – måske kan du også bruge dem:

~ Afskær dig fra nyheder. Lad være med at blive trukket ind i en uafbrudt nyhedsstrøm – men vælg to afgrænsede tidsrum morgen og aften, hvor du tjekker op på ny udvikling, hvis du finder det nødvendigt.

~ Bevæg dig, spis så vidt muligt godt og få din hvile.

~ Læs og skriv, eller giv dig hen til de kreative sysler, der bringer dig glæde. For mig er der dog en pointe i netop at læse og skrive, fordi det er aktiviteter, der skaber kontakt til sjælen, og som hjælper dig til at styre hvad du vil give opmærksomhed , fx i forbindelse med ensomhed.

Go into the arts. I’m not kidding. The arts are not a way to make a living. They are a very human way of making life more bearable. Practicing an art, no matter how well or badly, is a way to make your soul grow, for heaven’s sake. Sing in the shower. Dance to the radio. Tell stories. Write a poem to a friend, even a lousy poem. Do it as well as you possibly can. You will get an enormous reward. You will have created something”. ~ Kurt Vonnegut2Kurt Vonnegut ved hvad han taler om, han oplevede selv lidelse og han skrev en bog om ildstormen over Dresden i 1945, Slaughterhouse 5

~ Dyrk Det Skønne. Ideen om Det Sande og ideen om Det Gode er vigtige, og går aldrig af mode. Men det er som om at vi nogle gange glemmer ideen om, at det Skønne også er en selvstændig kategori – en af de platoniske former – som taler til såvel sjæl som sanser. Dyrk det, som er smukt for dig.

~ Lyt til musik. Dans til musik. Jeg lytter til Luciano Pavarotti, når jeg er melankolsk. Hans sang falder som balsam på min sjæl, og virker lindrende. Andre gange lytter jeg til Madonna og danser, og det virker også lindrende.

~ Tal med dine indre billeder, uanset hvor du møder dem: De dukker op i drømmene, i tarotkort, i eventyrene, når du selv tegner dem, som figurer fra film, spil eller bøger, som så taler til dig. Sjælen kommunikerer i billeder, men i stedet for blot passivt at modtage en endeløs strøm af billeder, så gå i dialog med dem, og skab en relation. Brug imaginationen 3som vel at mærke ikke er det samme som “bare fantasi”. Mere herom senere.

~ Tillad dig selv at gøre ting, der ikke har en dybere mening eller nogen begrundelse. Lad være med at have dårlig samvittighed over at være glad for det der nu er, det som byder sig til i øjeblikket. Eller for at nævne en kontroversiel persons gode råd: Hvis du ser en kat, så kæl med den 4Jordan Peterson: 12 rules for life.

~ Sidst – men ikke mindst: Dette er måske i virkeligheden det råd jeg selv har sværest ved at følge: Vær i relation med andre mennesker – skab kontakt og ræk ud. Forsøg at undlade at at isolere dig. Vær ikke bange for at tale om det der bekymrer dig, men vær heller ikke bange for at tale om noget andet, noget lettere. Vi behøver ikke kun at tale om det tunge. Husk at lytte, ikke blot med ørerne, men med hele din opmærksomhed, hele din væren.

Jeg kunne såmænd lige så godt have skrevet disse råd under corona-krisen, og skulle måske have gjort det. Men de er også valide nu, og vil altid være det, hvor der hersker frygt, ensomhed og usikkerhed.

Jeg indser, at jeg lige så meget skriver dette for at trøste mig selv og for ikke at have i brød&cirkus-suppedasen. Hvis du så kan bruge disse råd også, er jeg glad.

Og glem ikke skønheden.

Venus fødsel af Boticelli (1484-86) er hvad der falder mig ind
når jeg tænker på Ideen om Det skønne

Leave a Reply

Your email address will not be published.