Krop, sjæl & ånd

Hvad betyder disse ord mon? Jeg ved det ikke. At finde ud af det er hele formålet med at skrive på denne blok. Den handler om forholdet mellem krop, sjæl og ånd.

Jeg har valgt disse tre ord som undertitel til denne blok, så det vil måske være på sin plads at forsøge at opstille en hypotese. Hvad kunne de betyde?

På et tidspunkt, da jeg sad i et badekar og drak et glas rødvin kom der en indsigt, der slog ned som et lyn:

“Kroppen er huset, sjælen er værten, og ånden er gæsten”.

Kroppen er vores jordiske hus. Sjælen er det eller den, der bebor huset – og ånden er gæsten, der fra tid til anden besøger os. Vi bruger udtrykket “Ånden kom over mig” når vi for eksempel føler os inspirerede.

Kun lejlighedvis får vi besøg af ånden. Og når vi får besøg af ånden, er det vigtigt at være hjemme. Der skal være nogen til at tage imod. Dog er det mit indtryk at vi – i vores kultur – har så travlt med at søge ånden udenfor huset, at vi faktisk aldrig rigtigt er hjemme.

Kroppen

Selvom vi lever i en kropsfikseret kultur er det som om at vi er ude af stand til at hvile og være hjemme i og med kroppen. Kroppen er det hus – i billedlig forstand – hvori vi kan hvile. Men det er ikke sådan, vi behandler den. Istedet skal kroppen performere og præstere. Vi måler dens ydeevne i forhold til vores puls, vores vægt, vores muskelmasse kontra vores fedtprocent, hvor mange skridt eller kilometer vi går, hvor meget vand vi drikker – og når vi har hvilet for længe fortæller vores gear os, at det er på tide at bevæge os igen. Og alle disse data kan vi så dele på de sociale medier. Således er kroppen allerede stresset. Og dermed ikke noget særligt godt hjem for sjælen.

Sjælen

Og sjælen? Der er blevet skrevet tykke bøger om, hvad sjælen er. Jeg ved imidlertid, ikke, hvordan den skal defineres. Du har ikke en sjæl. Du er er en sjæl. Eller sjælen har dig, fristes jeg til at skrive – selvom det kan lyde som lidt af en floskel. Ikke desto mindre er jeg sikker på, at det er sandt. Dog vil jeg lade spørgsmålet om sjælen være for nu – og vende tilbage til det senere.
Men måske kan vi tale om det, der har sjæl som det, der har dybde, hvor vi føler at der er nogen eller noget hjemme. At der er et nærvær, en ro, en klangbund. Og derfor kan vi tale om at både et menneske, et sted, et kunstværk etc. kan siges at have sjæl. Sjælen giver karakter og karisma til dét den bebor.

Eller for at anvende en anden metafor, lånt fra alkymien: kroppen er kolben, mens sjælen er indholdet. Dog kan man opleve, at sjælen omslutter kroppen – materien – og dermed selv bliver kolben. Det som holder, bærer og rummer.

Ånden

Ånden er det som kommer over os, når vi er modtagelige. Når vi er hjemme, når vi er åbne. Ånd og sjæl er efter min opfattelse ikke det samme – men to forskellige ting. Sjælen er på sin vis os – mens ånd er det, der er os fremmede – det udefrakommende – det som inspirerer os. Forudsat at det er en god ånd. Eksempler på ånden kan være Eros, forelskelsen, eller Hermes den drilske trickster, det kan være Inspirationen eller Bibelens Helligånd.

Glemsel

Hvorfor er det så vigtigt, at jeg har valgt at beskrive blokken med disse tre ord? Vi har glemt, hvad kroppen egentlig er – og vi ved ikke, hvad ånden er. Vi behandler kroppen som en ting, istedet for som vores hjem, og vi har travlt med at søge ånden – eller substitutter derfor – udenfor os selv. Derfor glemmer vi at være hjemme, når den rent faktisk kommer på besøg.

Ikke nok med det. Vi tror, at sjæl er synonym med ånd, men sjælen er bindeleddet mellem krop og ånd – og det, er dét vi har glemt i vores kultur. Istedet er der kommet en modsætning imellem krop og ånd, som er svær at overvinde. Vi har glemt sjælen, dens sprog og hvordan vi kommunikerer med den. Både i betydningen; hvordan vi bruger den som instrument for kommunikation – og hvordan vi interagerer med den.

Erindring

Det er vigtigt, er min tese, fordi disse to forhold på mange mange måder skaber lidelse og afstand. Mellem mennesker indbyrdes, mellem menneske og natur, mellem kultur og natur – og ikke mindst i det enkelte menneske.

Det er derfor at det er vigtigt og det er derfor at de tre korte, men nok så betydningsfulde ord er blevet temaet for denne blok. Og blokken vil bestå i beskrivelsen af og diskussionen af eksempler på disse forhold, og hvad vi kan gøre for at sætte krop, sjæl og ånd i forbindelse med hinanden, i os selv og i kollektivet. Hvad vi kan gøre for at erindre hvem vi er.