Velkommen

Denne side er født af en drøm.

Beskeden var at jeg skulle starte en ny hjemmeside med titlen Kvintessensen.

Hvad er kvintessensen?

Det latinske navn er Quinta Essentia. Det betyder Det Femte Element. I følge den førsokratiske filosof Empedokles var der fire elementer, som alting bestod af. Denne opfattelse holdt helt til Oplysningstiden.

Aristoteles tilføjede det femte element som en helhed af de oprindelige fire elementer, som det fuldkomne element – eller det væsentlige som er blevet den almene betydning af begrebet kvintessensen.

Så denne blog handler altså om det væsentlige. Eller om helheden, der som bekendt er mere end summen af delene.

Hvad betyder det?

Det betyder at denne side og blok handler om det kollektive. Om den kollektive psyke, om det kollektive bevidste – og det kollektive ubevidste. Den handler også om vores forhold til krop, sjæl & ånd , deraf sidens undertitel.

Den handler i modsætning til min tidligere blog, Prima Materia, ikke om mig, ikke om min personlige psykologi og ikke om kærlighedens væsen (medmindre vi ser den i meget bred forstand). Den er dog en tydelig fortsættelse af min tidligere blog.

Hvor det bringer os hen?

I don’t have a clue. But come walk with me. Down the rabbit’s hole …