Om at komme igennem Januar

Januar måned er opkaldt efter den romerske gud Janus. Guden med de to ansigter, den dobbelte gud. I følge Wikipedia er Janus guden for begyndelser, afslutninger og overgange¹.

Som jeg skrev om i mit essay om Blodkammeret er Janus også gud for nøgler, døre og for grænser, der overskrides. Han er guden for initiation – det vil sige for indvielse.

Guden Janus (Illustration to the Latin edition of Sebastian Münster, 'Cosmographia', Basle: Heinrich Petri, 1552. 1550) British Museum (CC BY-NC-SA 4.0))

Han er også guden for dualitet. Vi må ikke glemme, at han netop har to ansigter, to sider – og som sådan bliver han i lighed med den nordiske jættegud Loke en trickster-figur.

Når vi træder over døren til Janus’ domæne – i både tidsmæssig og symbolsk forstand – skal vi træde varsomt. Måske lokker han med løftet om fornyelse, om at starte på en frisk, om at begynde det nye år i sundhedens og de gode intentioners tegn. Vi lokkes til at starte et abonnement på smoothies eller i fitnesscenteret. Forhåbentligt lykkes det for de fleste af de, der starter på en frisk.

Jeg har altid selv elsket nytåret netop på grund af den løfterigdom, som det bringer med sig. I år har jeg dog besluttet mig for at afholde mig. Ikke fra sukker, men fra nytårsforsættet. I hvert fald når det kommer til selvoptimering. Hvis jeg skal indvies til noget og lytte til Janus’ løfterige hvisken skal det være en initiation til noget dybere.

Jeg skriver ikke dette indlæg for at hænge dem ud, der har intentioner om at ville leve sundere eller undlade at spise sukker eller bevæge sig mere. Guderne skal vide, at jeg selv ville have godt af alle disse ting. Blot ikke lige nu.

Ofte er Januar den måned hvor vi opfordres til at starte på en frisk. At spise sundere, afholde os fra alkohol, begynde at løbe, gå på kur. Mit feed på Facebook svømmer over af indlæg, der handler om kure, om at løbe, om vinterbadning, om at spise grøntsager eller om hvordan vi kan blive yngre med årene. Og om hvordan vi får succes med disse forsæt og mål.

Det samme gælder nyhedsbrevet fra Penguin Books om selvhjælpsbøger. Januar er måske den måned i året hvor der mest salg i denne genre, fordi vi “nudges” til at føle at vi skal “optimere” os. Ironien er, at der i listen er en bog, der tilsyneladende netop handler om at optimere sig selv; “Optimal” hedder den. Skarpt fulgt af en bog, der hedder “The Perfection Trap”.

Gæt hvilken af disse titler, jeg føler mig mest tiltrukket af?!

Det skal lige tilføjes, at jeg holder umådeligt meget af Penguin paperbacks med deres orange omslag og den lille pingvin, og alle de emner som bøgerne spænder over.

Dét som jeg stiller spørgsmålstegn ved, er om vinteren er tiden for dette? Måske skal vi ikke optimere os selv nu? Måske vil kroppen noget andet. Nogle af os har svært ved at komme igennem de mørke og kolde måneder med de korte dage. Vi har hang til melankoli og vinterdepression.

Vi har mere brug for at hvile os, at samle os, at gå i hi, at give os selvomsorg fremfor at forsøge selvoptimering. Der er gemt en ældgammel visdom i at lytte til dette behov.

Og det forekommer mig at flere stemmer er begyndt at tale om dette.

Fx er der et interessant interview med oversætter, udgiver og digter Shëkufe Tadayoni Heiberg² her i starten af året, der handler om at være i hi, og om at vinteren varer frem til forårsjævndøgn i marts måned. Om hvordan træerne trækker sig sammen, smider bladene og samler kræfter. Om hvilken ro det giver at følge årshjulet.

Faktisk er det sådan at vinteren kan vare lige så længe efter Kyndelmisse (Kjørmes Knud, Mariæ renselsesdag) som før. Og lige præcis dette tidspunkt (2. februar) er fra gammel tid blevet brugt som udgangspunkt for vejrvarsler. Både for at finde ud af, hvor længe vinteren vil vare og hvordan året og høsten i øvrigt bliver ³

En anden stemme er Karin Pallisgaard, som er yogainstruktør og fortaler for en langsom livstil. Hun fortæller om, at de tre ting hun har lyst til nu er sofa, stilhed og skønlitteratur, og om hvordan vi er cykliske væsener⁴.

Endelig er der den fine lille bog Wintering af Katherine May⁵. Også hun fortæller om værdien af hvile og tilbagetrækning i løbet af de mørke kolde måneder. Om den gave og mulighed for trække os tilbage og ind i os selv, som vinteren giver os. Hun fortæller om sulten i januar, om at føle sig som en ulv, om trangen til at hyle.

Det er næppe tilfældigt at januar måned blev kaldt Ulvemåneden i gammel tid og månen for Ulvemånen.

Vinteren og Januar giver os denne mulighed. Hvis vi vil lytte? Vil vi lytte til vinteren, til kroppen, til den indre ulv, der hyler mod månen? Vil vi lytte til det, som årshjulet fortæller os om den cykliske rytme?

Kulturen og arbejdslivet er ikke indrettet til at følge den indre ulv. Vores kultur og kalender er indrettet til noget andet – netop til optimering, til resultater etc. uanset hvad ens pligter er, er det dog muligt at hvile når man har fri. At sætte sig på sofaen med en skønlitterær bog, at gå tidligt i seng. At udskyde de gode intentioner til når naturen begynder at udfolde sig og knopskyde. At vente, at gå i hi.

På den måde er det muligt med et lille oprør mod kalenderens og klokkens krav. Det er muligt at være langsom, at give sig god tid og ro. At være subversiv i sit oprør mod kulturen. I det små, i det stille. At hvile, at lytte, at gå langsomt ad stien i skoven. Både den indre skov og den konkrete.

En sti i vinterskoven (Billedet er taget af og venligt udlånt af Kirsten Daugaard (c))

For at vende tilbage til guden Janus. Min initiation til Janus skal være til mørket, til dybet, til det dualistiske. Det dualistiske – ikke som modsætning, som polaritet – men som muligheden for at holde det modsætningsvise i bevidstheden på samme tid. Ikke til aktiviteten, men til hvilen, ikke til løftet om forbedring, men til roen i det og den jeg er nu, i denne vinter.

De forsæt og intentioner, som jeg måtte have for året 2024 handler ikke om optimering eller forandring – men om at gøre mere af det jeg allerede gør.

Kilder til bøger kan ses på litteraturlisten.

Illustrationer:
Guden Janus (Illustration to the Latin edition of Sebastian Münster, ‘Cosmographia’, Basle: Heinrich Petri, 1552. 1550) British Museum (CC BY-NC-SA 4.0))
En sti i vinterskoven (Billedet er taget af og venligt udlånt af Kirsten Daugaard (copyright 2024-))

Leave a Reply Cancel reply