Hvorfor betyder det noget?

I aften skal Danmark spille mod England i semifinalen i EM.

Af denne kombination følger tilsyneladende en masse konnotationer.

Først er der den æstetiske. De to nationers flag er spejlbilleder af af hinanden . Dannebrog viser et hvidt kors på en rød baggrund. Den engelske fane, som er Sct. Georgs, dragedræberens, viser et rødt kors på en hvid baggrund. Begge er kristne symboler.

Dannebrog, som ifølge myten faldt ned fra himlen ved Lyndanisse i Estland i 1219.

Så er der den kulturelle; fodbold bringer os sammen i et basalt fællesskab og det kan den nuværende regering godt lide. Dannebrog er (igen) fælleseje. Det har ikke mindst noget at gøre med post-corona situationen. Så skidt med, at mens Enghave Plads og andre lokationer drukner i hedonistisk glædesrus, hvis Danmark vinder og sikkert også hvis vi ikke gør, så er der andre kulturelle tilbud, der stadig er underlagt restriktioner, hvilket er virkelig mærkeligt. Men folket har brug for brød og cirkus. Det er ikke fordi der er noget galt med hedonistisk rus – ikke nødvendigvis. Der er bare nogen der får deres rus på andre måder …

Dertil kommer det historiske, at danskerne som vikinger vender tilbage og banker angel-sakserne. Dette er en konnotation der har at gøre med hedninge vs kristne. Vikingerne blev genoplivet som et national begreb i 1800-tallet, men nogle gange tænker jeg at vi længes tilbage mod en mere oprindelig definition af begrebet viking, ideen om det maskuline, kamp etc og det også spiller ind i følelsesregisteret nu.

Facebook billederne der handler om at vende tilbage har nu mere at gøre med at fodbolden vender tilbage til hjemland – ikke at vikingerne vender tilbage …

Her opstå så et intermezzo. Jeg kan godt lide at se fodbold. Fordi min far, min moster og min fætter kunne lide det. Jeg husker at min far græd da Allan Simonsen brækkede benet i Paris i 1984. Fodbold får på en eller anden måde alt frem i os. Jeg kan godt lide fodbold på grund af det maskuline islæt. Det er en glimrende arena for Animus-projektione. Jeg var selv forelsket i Poulsen i sommeren 92. Min yndling er og bliver Bastian Schweinsteiger fra finalen i 2014. hans forfædre må have kæmpet mod romerne i de germanske skove.

Derudover synes jeg at fodboldspilleres knæhaser og lår er det mest sexede.

Så er der den politiske: at englænderne ikke må vinde på grund af deres imperialisme, på grund af brexit mm. Fordi de vil være ulidelige at høre på, hvis de vinder. Af samme grund hepper irerne på Danmark. Måske har englænderne det imidlertid som vi havde det i 92; “If you can’t join them – beat them”.

Redaktionel note: Desværre viste det sig at grupper af publikum opførte sig yderst uværdigt under både finalen og semifinalen, i form af psykisk, seksuel og fysisk vold mod andre publikumgrupper, ligesom der blev rettet laserlys mod Schmeichel ved straffesparket Etc. Etc. Så måske tænker de at når de ikke længere kan joine resten af Europa så kan de alligevel bare opføre sig værst tænkeligt muligt. What a shame!!

Alt dette, som jeg har funderet over i løbet af i dag – og hjulpet på vej af en tidligere diskussion om, hvad det engelske folk egentlig er gjort af; de oprindelige folk, der levede på de britiske øer, da romere, kom, så angelsaksere, vikinger og normannere (der også var nordboere). Det griber ind i min interesse for historie og får mig til at grunde over, hvad det betyder – og ikke mindst hvorfor det pludselig betyder noget, hvem der vinder denne semifinale.Hvorfor det tilsyneladende har en dybere betydning.

Jeg er glad for at Dannebrog er vristet ud af DF’s nationale greb. Jeg synes at det er verdens smukkeste flag, faktisk kommer kun netop det engelske Sct Georgs flag op på det’s side. Det er smukt i al dets enkelhed. Og derfor gør det mig også ked af det når det pludselig bliver slæbt igennem et nationalistisk og kolonialt søle af en venstredrejet strarut i medierne. Historien er – som altid – mere kompleks end som så.

Et andet populær eksempel er det The Crown. Prins Philip var Prins til Danmark og Grækenland før han blev prince consort – men han måtte afgive dette tilhørsforhold, da han blev britisk statsborger og gift med Elizabeth – det var bare altid en del af ham. Og det engelske kongehus tog navnet Windsor, fordi det var lidt problematisk under Den store krig at komme fra et tysk fyrstehus.

Blot for at sige at alt er filtret sammen – og vi kan også lære noget af populærkulturen.

Vi taler ikke om englænderne eller briterne som vores broderfolk på samme måde som vi taler om nordmænd og svenskere som vores broderfolk, men de er vel i lige så høj grad historisk sammenflettet med os – som de andre skandinaviske folkeslag? Nordsøen skiller os som en geografisk og konkret grænse. Et hav af tåge og Dogger Banke. Et geografisk bevidsthedspunkt som ikke ikke længere nævnes i pressensradioavis -hvilket er et tab, men sikkert ikke længere nødvendigt efter GPS.

Det betyder dog ikke at vi kan se bort fra, at Danerne og vikingerne havde en stor indflydelse på kultur og udvikling i er vist udpluk af den udfoldelsen af den angel-saksiske historie.

Det får mig tilbage til spørgsmålet om, hvorfor det betyder noget? Jeg vil tro at min egen gene-pool er mere sydeuropæisk end nordisk – dog er jeg et barn af Frejas sal og de bøgelyse øer. og hylden der dufter i stuen ind. De ligger også i mine gener og i min bevidsthed. Når jeg borer ned i spørgsmålet om hvorfor det betyder noget, får jeg ikke noget klart svar. Det gør det bare.

Det jeg vil frem til er, at fodbold – ihvertfald på em og vm-plan – implicerer en masse historiske og kulturelle fortællinger, som er væsentlige – og lærerige. Fx fik jeg lyst til at læse mere om både normannere og angelsaksere. Det kommer også til at handle om hvem vi er, og hvem de er – vores modstandere. Måske er vi for en stor del de samme, og alligevel forskellige på grund af historiske og aktuelle gerninger og grænsesætninger. Men vi er stadig en del af historien.

Og jeg har tænkt på om jeg havde nerver til at se kampen. Men det har jeg.

Leave a Reply

Your email address will not be published.